Find dyr
Wiki-værksted
Undervisning
Temaer
Truede dyr
Dyreriget
Levesteder
Rekorder
Quizzer
Postkort
Vejledning
Kontakt
Pris
Hvem står bag
 

Verdens ørkener _

Ørkenerne og halvørkenerne er blandt de mest ugæstfri områder på kloden. Men selv om det sjældent regner og solen brænder, har overraskende mange planter og dyr tilpasset sig det barske liv. Fælles for dem alle er evnen til at overleve vandmangel i lange perioder. Ørkenerne dækker over en femtedel af Jordens landoverflade og de findes lige fra det koldeste, tempererede klima til den tropisk varme.

Meget lidt vand. En ørken er et område, hvor der falder under 150 millimeter regn om året, mens der i en halvørken kan falde op til 400 millimeter. Regn falder meget uregelmæssigt eller kortvarigt, og den skyfri himmel får temperaturen højt op om dagen og langt ned om natten. Natteluftens fugtighed og morgenens dug på planteblade er normalt det eneste vand, som både planter og dyr kan udnytte.

Ørkener kan være stenørken, sandørken med høje klitter (også kaldet erg) eller buskørken med spredte buske og urter. I halvørkener er der spredte, stikkende saftplanter (sukkulenter) og småbuske mellem grupper af tornet krat. Nogle arter visner helt ind men kan lynhurtigt live op og blomstre, hvis der med års mellemrum skulle falde en regnbyge

Specialiseret dyreliv. Skorpioner, slanger, krybdyr og små pattedyr klarer sig ved at grave sig ned i sandet om dagen eller ligge under sten. Blot en halv meter nede i sandet stiger fugtigheden, og de fleste dyr kommer kun frem om natten. Mange arter har kroppen dækket af tætte skæl, benplader eller fedtet hud, så der næsten ikke sker nogen fordampning fra kroppen.

Jordens største ørkenområde danner et langt bælte, der strækker sig fra Vestafrika tværs over Sahara og den arabiske halvø over det nord-vestlige Indien til det centrale Kina. Jordens andre store ørkener findes i Australien, Sydafrika og Nordamerika.

På grund af de lave temperaturer og det vedvarende frosne vand betragtes tundraen i de polare områder Arktis og Antarktis også som ørkener.


Se filmen om ørken
Se filmen om ørken

Levestedets dyr

Pattedyr

Dingo

Dromedar

Kamel

Kortsnudet myrepindsvin

Oryx

Rødlos

Fugle

Biæder

Gilaspætte

Stor jordgøg

Krybdyr og padder

Molok

Insekter og edderkopper

Knælere

Lodne fugleedderkopper

Sangcikader

Sibirisk græshoppe

Skorpioner

Sorte enker

Vandregræshopper