Find dyr
Wiki-værksted
Undervisning
Temaer
Truede dyr
Dyreriget
Levesteder
Rekorder
Quizzer
Postkort
Vejledning
Kontakt
Pris
Hvem står bag
 

Tropisk regnskov i Østasien _

Den Indo-Malaysiske regnskov er spredt over store områder fra det østligste Indien, Laos og Thailand og sydover i Indonesien og de andre store øer over imod New Guinea. Skovene står både i lavlandet og dækker bjergrygge. Der regner 2-3 meter om året, men i store områder er det mindre.

Træerne står i 25-40 meters højde med kæmper på over 65 meter. Fra træerne hænger lianer ned som tynde og tykke tove. Nogle af lianerne kan blive 20 centimeter tykke og 300 år gamle.

Skov-området var førhen sammenhængende, men en øgende befolknings agerbrug har er i dag opdelt skoven i mange små dele. Alene i Thailand er 75% af skoven forsvundet.

Mange pattedyr. I skovene på den Malaysiske Halvø er der 195 forskellige arter pattedyr, hvilket er et meget højt antal. Det er også i disse regnskove at der findes flere patterdyr, der kan klatre, springe, flyve og svæve end noget andet sted på jorden. En interessant gruppe i området er træspidsmusene, der sammen med spøgelsesaber og lorier er primitive aber. De største aber i regnskoven er orangutanen og gibbonerne, der lever deres liv højt oppe i træerne og næsten aldrig berører jorden. Af andre større aber er der langurer som hulmaner og næseaber og flere arter makakker.

Svævende dyr. Der er mange arter egern, hvoraf nogle har ”flyvehud”, så de kan svæve mellem træerne i stedet for at skulle helt ned på den farlige skovbund for at komme op i nabotræet. Taguanen er en dygtig svæver, der kan spænde en stor flyvehud ud ved blot at strække sine lemmer og svæve op til 400 meter fra træ til træ på jagt efter modne frugter. Selv frøer og krybdyr som træfrø, flyveagame og flyvegekko har svævehud at spænde ud, mens paradistræsnogen trækker maven ind og bliver til en lang faldskærm, inden den sætter af.

Blandt fuglene er den store philippinske abeørn på udkig efter aber i skovens træer, og et utal af træsejlere jager sværme af insekter over trækronerne, hvor store næsehornsfugle finder frugter.

På skovbunden lever verdens største slange netpytonen, der kan blive 10 meter lang og veje 135 kilo. Der lever også store pattedyr som den indiske elefant, der oprindeligt er et skovdyr, og her lever det lille sumatra-næsehorn, skaberak-tapiren, vandbøfler, dværghjorte, gaur, muntjak, hjortesvin, malaybjørn, tiger, leopard og flere mindre kattedyr. På skovbunden lever også den flotte påfugl og flere arter mindre junglehøns.


Levestedets dyr

Pattedyr

Asiatisk elefant

Flyvende hunde

Hvidhåndet gibbon

Kortsnudet myrepindsvin

Leopard

Næseabe

Orangutang

Tapir

Tiger

Vildsvin

Fugle

Hjelmkasuar

Kohejre

Lille alexander-parakit

Påfugl

Silkehejre

Sort glente

Stylteløber

Sultanhøne

Sølvhejre

Krybdyr og padder

Deltakrokodille

Dødsorme

Flyvende drager

Insekter og edderkopper

Atlasspinder

Kakerlakker

Knælere

Kæmpesvalehaler

Lodne fugleedderkopper

Monark

Sangcikader

Skorpioner

Sorte enker