Find dyr
Wiki-værksted
Undervisning
Temaer
Truede dyr
Dyreriget
Levesteder
Rekorder
Quizzer
Postkort
Vejledning
Kontakt
Pris
Hvem står bag
 

Arktis - landet omkring Nord-polarhavet _

Under isen på Arktis ligger et stort hav på 14,2 millioner kvadrat-kilometer. Ude omkring det isdækkede polarhav ligger det arktiske tundra-bælte – et bredt bælte af store åbne vidder, der dækker det nordlige Grønland, Rusland, Alaska og Canada. Syd-grænsen for det polare tundra-bælte omkring Nordpolen følger linjen med 10 graders varme i årets varmeste måned.

En dybfrossen ørken. De kolde temperaturer gør Arktis til en gold ørken, fordi al ferskvand fryser til is. Men nogle planter, insekter og smådyr klarer sig alligevel i kulden, fordi de laver ”frostvæske” af proteiner, så vandet ikke kan danne iskrystaller. De store iskrystaller ville ellers sprænge planternes og smådyrenes levende celler, og alle ville dø.

Solen står lavt om sommeren, og gennem hele vinteren henligger Arktis i totalt mørke hele døgnet rundt – kun stjernerne, månen og de flammende nordlys på himmelen lyser op. Klimaet i Arktis er derfor meget koldt at leve i. Gennemsnitstemperaturen ligger nede på -34oCelsius, men i den korte sommer kommer temperaturen op på 3o til 12oCelsius, og søer og vandløb når at smelte, insekter klækkes og planter gror.

Tundra-bæltet er vidtstrakte landskaber med store gletsjere (isbræer) og land med ganske lav plantevækst af forskellig slags græsser, lyng og puder af urter. Om sommeren er overfladen tøet op, men jorden dybere nede er altid frosset (kaldet permafrost). Også isen på vandpytter og søer smelter, og store de vådområder med mængder af myggelarver og andre vanddyr giver næring til de mange unger af vadefugle og gæs, der trækker op til tundraen for at yngle. Pattedyrene lever af planter eller af rov på de andre dyr.

På kysterne lever store mængder dyr og fugle af havets rige mængder af liv - plankton, krebsdyr og fisk, og det er her fuglene har deres store yngle-kolonier på lodrette klippevægge – de såkaldte fuglefjelde. De kolde have omkring polerne er der derimod fyldt med, havfugle, sæler og hvaler. Derfor holder der også store mængder af pattedyr og fugle til ved de polare kyster.

Varme-isolerede dyr. De større landdyr forhindrer varmetab med et tykt spæklag, tyk under-uld, små ører og kraftige, lodne ben. Fuglene har et tykt lag dun og ”varmeveksler” i benene. Det varme, friske blod på vej ned til fødderne løber tæt op ad det kolde retur-blod og opvarmer det, inden det fortsætter tilbage mod kroppen. På den måde kommer der ikke koldt blod til hjertet, og fuglene kan holde deres tynde fødder frostfri, uden at kroppen køles ned.

Den globale opvarmning har bevirket, at havisen langs kysterne nord for de store kontinenter smelter væk om sommeren. Derfor er der nu opstået forbindelse med åbent vand om sommeren mellem Atlanterhavet og Stillehavet – både nord om Asien (Nordøst-passagen) og nord om Canada og Alaska (Nordvest-passagen). Det får stor betydning for udbredelsen af sæler, hvaler og havfugle, der nu kan bevæge sig helt frit fra ocean til ocean rundt om Nordpolen. Og for menneskets sejlads med energislugende skibe bliver der en væsentlig afkortning af sejlruterne mellem de nordlige kontinenter.

Christopher Michel

Se filmen om de polare egne
Se filmen om de polare egne

Levestedets dyr

Pattedyr

Grønlandshval

Grønlandssæl

Gråhval

Hvalros

Isbjørn

Jærv

Moskusokse

Narhval

Polarræv

Pukkelhval

Snehare

Ulv

Fugle

Beringshavørn

Islom

Ismåge

Skeryle

Snegås

Sneugle

Storkjove

Bløddyr, krebsdyr og andre dyr

Havedderkopper

Lyskrebs