Frøer og tudser Anura _
Frøer og tudser har en kort krop, et stort hoved og fire ben. Hos mange arter er bagbenene tydeligt længere end forbenene. Munden er stor, og mange arter har en lang, klæbrig tunge, som de kan skyde ud munden, når de skal fange bytte.
Frøer og tudser yngler i vandhuller, søer og åer. Deres unger - haletudserne - lever i vandet, men kommer på land, når de forvandler sig til voksne frøer og tudser. Der kendes godt 5.800 arter af frøer og tudser. I Danmark findes der 11 arter. |

|