Bruskfisk Chondrichthyes _
Bruskfisk er fisk som hajer og rokker. Deres skelet består af brusk, og de har 5-7 gællespalter på hver side af forkroppen eller på undersiden. Bruskfisk udskifter deres tænder løbende gennem hele livet, og deres hud er dækket af små, skarpe skæl, som kaldes for hudtænder. Nogle arter lægger æg, andre føder levende unger.
De fleste hajer og rokker lever i de åbne oceaner og ved koralrev, men nogle arter lever i floder og søer. Der findes ca. 1.000 arter af bruskfisk. I danske farvande er der fundet 30 arter. |

|