Find dyr
Grå bavian
Papio anubis
Indledning
Udseende
Udbredelse
Føde
Levevis
Stemmer og lyde
Formering
Fødekæde
Fakta
Alle afsnit
Medier
   
 
Hvirveldyr - Pattedyr - Primater - Hundeaber - Papio - Grå bavian Af Ina Fischer Andersen   

Den grå bavian lever i store flokke _

Hunnen bliver i den samme flok hele livet, mens hannen bliver smidt ud af flokken, når han er kønsmoden.

De grå bavianer lever i store flokke, der ofte er på 30-60 dyr, men der kan være op til 200 dyr i en flok. Alle hunner i flokken er i familie med hinanden. Det er søstre, bedstemødre, mødre og døtre, kusiner etc. Hunnerne bliver i den samme flok hele livet.

Hannen bliver derimod jaget ud af flokken, når han bliver kønsmoden - ca. 5 år gammel. Så bliver han optaget i en anden flok.

Den grå bavian lever i 25 afrikanske lande i et bælte på tværs af Afrika, fra Mali i vest til Etiopien og Tanzania i øst. Her lever den på savannen og græsstepperne, hvor der vokser græs. Den findes også i regnskoven og i ørkenen.

Den grå bavian er en hundeabe. Den tilhører den slægt af bavianer, der kaldes savannebavianer. Bavianerne inddeler man i tre slægter, nemlig savannebavianer, skovbavianer og geladabavianer. Der findes i alt 8 forskellige arter af bavianer. Den grå bavian kaldes også for anubisbavian.

Bavianer er altædende. De æder frugter, blomster, frø, blade, græsser, bark, rodknolde, svampe, æg, insekter, edderkopper, skorpioner, pattedyr, krybdyr og smådyr, som de finder i jorden.

Du kan ikke se grå bavianer i fangenskab i Danmark. Men du kan se andre arter af bavianer f.eks. kappebavianer.

Næste afsnit: Udseende

De grå bavianer...
De grå bavianer...
...lever i flokke
...lever i flokke
Unge
Unge