Årefodede Pelecaniformes _
De årefodede er en gruppe af vandfugle, som er fordelt på tropikfugle, pelikaner, suler, skarver, slangehalsfugle og fregatfugle. Alle arter har svømmehud mellem alle fire tæer, som derved danner en årefod.
De fleste årefodede er ret kortbenede og forholdsvis langnæbbede. Strubehuden er nøgen, og hos nogle arter kan strubehuden udspiles voldsomt.
Hovedparten af arterne lever i troperne eller i subtroperne, men visse skarver når helt ned til Sydishavet. Ordenen omfatter 63 arter, hvoraf 5 er set i Danmark. Kun skarv yngler herhjemme.
|

|